Kære alle sammen
Som vi snakkede om på generalforsamlingen har nogle haft problemer med vandtrykket. Efter samtale med en VVS-mand har vi nogle gode råd, som allerede har hjulpet hos nogle. I andre kunne måske afprøve dem inden der bruges penge på andre løsninger?
De gode råd er:
- Skift eller rens perlator/luftblander i vandhaner. Selvom der ikke er synligt skidt rundt om perlatoren kan der sidde småskidt indeni perlatoren, som blokerer for vandgennemstrømning.
- Rens filtre bag blandingbatteriet. Der sidder små riste/filtre bag de fleste blandingsbatterier. Hvis man tager sit blandingsbatteri af, kan disse renses for rust, sand og skidt. Husk at slukke for hovedvandet inden i aftager blandingsbatteriet!
- Gennemstrøm vandrør. Når man alligevel har taget sit blandingsbatteri af kan man med fordel tænde for vandet undervejs. Noget af det skidt der har siddet i filtrene kan være løbet tilbage i rørene, så derfor kan man få renset godt igennem ved at gennemstrøme rørene.
- Efter lukket vand lad vandet løbe i vandhanen. Når der har været lukket for vandet af den ene eller anden grund kan man med fordel lade vandet løbe, til det er rent, i en vandhane uden perlator. Derved undgå man fremadrettet at man får skidt bag blandingsbatteriet og i toilettet. Det er nemmere at aftage perlator end at rense toilet- og/eller blandingsbatterifiltre.
I må meget gerne komme med en tilbagemelding – enten som kommentar eller en mail – om dette har hjulpet, så vi kender status på vandtrykket.
Mvh
Bestyrelsen