Desværre er der endnu en gang problemer med varmecentralen, hvilket betyder at der igen ikke er varme i radiatorerne. Denne gang ser det ud til, at det er en pumpe, som er stået af. Vi har snakket med vvs’eren, som løste problemerne forleden, og har forsøgt os med samme løsning igen. Det virker imidlertid ikke i andet end to minutter af gangen. Nu tilkalder vi vvs’erens kollega, som har vagten i dag. Forhåbentlig kan han finde en løsning, der kan holde indtil helligdagene er overstået. Vi skal nok holde jer opdaterede.
Vi beklager meget de gener, som den manglende varme giver, og gør alt hvad vi kan for at løse problemerne med varmecentralen. Når helligdagene er overstået, så kan vi få fat i Grundfoss, som eventuelt kan skaffe en ny pumpe. Desværre er de ikke til at få fat i over helligdagene.
Venlig hilsen
Bestyrelsen